Jeg går uden skygge. Alene igennem livets vej
Forkastet af mennesker omkring mig
Jeg hører ikke til her. Aldrig vil jeg finde sjæleferd
Min livsanskuelse tillader det ikke i denne tid
I denne struktur, i denne livsanskuelse, i dette samfund, i denne verden
Mennesker, marionetter omringer mig hvor end jeg befinder mig
Jeg omfavner livet uden mening, det sande, med åbne arme
Den menneskelige natur er fri og uden retningslinjer
For evigt fanget i livets tomrum går jeg på afgrundens rand
På kanten til at falde, og jeg ønsker at falde
Wægtløs igennem tid og sted til jeg ej eksisterer mere
Jeg vil opnå følelsen af sjælefred i balancen mellem liv og døld
Døden, en anden del af livet
Sjælefreden findes døden, ikke i livet
Sandheden er ubarmhjertig
Men varm som den forlader kroppen sammen med livets dråber
Og jeg falder sammen med dråberne…
Falder og falder til lyset forsvinder fra mine øjne
Og kun mørkt tomrum er tilbage

Комментарии